Galderma


 
Basiron.com Restylane.com Dermaquest.com

Hjem > Vores områder for Almindelige brugere > Aktiniske keratoser



Aktinisk keratose (AK)

Baggrund

Aktinisk keratose er en tidlig solskade i huden, der skyldes UV-eksponering. AK forekommer normalt hos personer over 40 år. Forandringerne opstår på hudoverflader, der har været udsat for sol, og er ofte røde i farven med små hårde, skældannelser. Det er mest normalt, at man i starten har en eller to aktiniske keratoser, men det er ikke usædvanligt, at det med årene kan blive én stor koncentration af aktinisk keratose, for eksempel i panden.

Aktiniske keratoser forårsager ofte kløe og irritation og sommetider sårdannelse. De er hovedsagelig ufarlige, men kan i enkelte tilfælde udvikle sig til pladecellekræft, som er en mere alvorlig form for hudkræft.

Behandling

AK kan behandles med kirurgi, kryokirurgi (som er frysning med flydende kvælstof) eller fotodynamisk terapi (en medicinsk salve kombineret med lys). Fotodynamisk terapi anvendes først og fremmest, hvis mange AK’er skal behandles.

Hvad er fotodynamisk terapi (PDT)

Fotodynamisk terapi er et behandlingsalternativ til tumorer i huden såsom aktiniske keratoser, basalcellekræft (BCC, basaliom) og pladecellekræft in situ (Bowens sygdom).

Behandlingen indebærer, at der smøres en salve på tumorområdet, og at området 3 timer senere belyses. Salven indeholder et porfyrinstof, der samles i tumoren og omdannes til naturligt forekommende lysfølsomt protoporfyrin IX (PpIX). Når området belyses med  rødt lys, dannes en fotokemisk reaktion, og tumorcellerne ødelægges. Den øvrige, normale hud påvirkes ikke nævneværdigt.

Behandling


Hudforandringen forbehandles ved at skæl og skorper fjernes, og overfladen kradses op. Dette gør det nemmere for salve og lys at trænge ned til alle dele af hudforandringen. Salven påføres med en spatel i et cirka 1 mm tykt lag på hudforandringen og på 5-10 mm af den omgivende hud. Efter påføringen dækkes området med en tætsluttende forbinding i 3 timer. Forbinding og salve fjernes derefter forsigtigt, og det behandlede område eksponeres for infrarødt lys i cirka 10 minutter. For at beskytte øjnene mod det intensive lys skal der bruges beskyttelsesbriller under hele eksponeringen. Der kan opstå en følelse af varme og lette smerter under selve lysbehandlingen. Smerten kan ind imellem fortsætte bagefter. Der kan gives paracetamol efter behov.

Efterforløb


Efter behandlingen bliver huden rød, og efter en til flere dage dannes der blærer og sår. Ved behov kan såret beskyttes med tørre kompresser.

Huden kan også blive hævet, hvilket forekommer at være særlig tydeligt i ansigtet. Derefter heler området ved dannelse af sårskorper. Hele sårophelingsprocessen tager cirka 2-4 uger. Behandlingsområdet bør beskyttes mod sollys på behandlingsdagen og de næste par dage derefter.

Kosmetisk resultat

Da normal hud ikke påvirkes, giver fotodynamisk terapi ofte et godt kosmetisk resultat med mindre ardannelse end ved traditionelle metoder. Terapiformen egner sig derfor godt til hudforandringer i kosmetisk følsomme områder såsom bryst, ryg og overarme. Behandlingen kan også benyttes, hvor de mere traditionelle metoder er vanskelige at bruge.

Et eksempel er tumorer på underbenet, hvor kryokirurgi ikke er en velegnet metode, og sædvanlig kirurgi kan nødvendiggøre transplantation af hud.

Når behandlingssåret er ophelet, opstår der rødmen. Denne rødmen forsvinder efterhånden. I enkelte tilfælde kan der opstå mørkfarvning af huden. Denne mørkfarvning bliver normalt lysere inden for 1-2 år.

Gode råd om ophold i solen

Aktiniske keratoser, basalcellekræft og pladecellekræft in situ (Bowens sygdom) skyldes sollys. Risikoen for nye forandringer er stor, og de øges ved fortsat eksponering for solens stråler. Det er derfor meget vigtigt at ændre sine vaner med hensyn til ophold i solen.
Tøj og skygge anbefales. Hvis der anvendes solbeskyttelsescreme, skal den indeholde titandioxid eller zinkoxid. Det er også vigtigt at være forsigtig i solen, for at "arrene" i de behandlede områder skal blive så pæne som muligt, og for at undgå en permanent rødmen.

Basalcellekræft (BCC, basaliom)

Baggrund

Basalcellekræft er den mest almindelige hudtumor i Sverige. Hvert år rammes mere end 34.000 nye personer. Eksponering for UV-stråler er en vigtig faktor i udviklingen af basalcellekræft. Op til 80% af tilfældene opstår fortrinsvis på hoved og hals og i ansigtet.

Der findes tre forskellige hovedtyper af basaliom. Den mest almindelige variant kaldes for nodulær og ligner mest en forhøjet, hudfarvet vorte. Superficielle eller overfladiske basaliomer er de næstmest almindelige, og de er oftest eksemlignende med en "rødskællet" plet i starten, som derefter ofte bliver til et sår. Den mest usædvanlige variant kaldes for morfeaform og forekommer fortrinsvis i ansigtet. Den vokser med "blækspruttelignende" udløbere spredt i huden.

Har man først fået et basaliom, har man større risiko for at få nye forandringer. Tumoren medfører sjældent eller aldrig metastaser. Den vokser langsomt og lokalt i huden. Basaliomet ødelægger huden, og det kan være særlig svært, hvis tumoren sidder i ansigtet.

Behandling


Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder til BCC, hvor de mest almindelige er kirurgi og kryobehandling med flydende kvælstof. Fotodynamisk terapi virker godt – frem for alt på tynde basaliomer på kosmetisk følsomme hudområder.