Galderma


 
Basiron.com Restylane.com Dermaquest.com


Rosacea rammer ca. 10 % af den voksne befolkning og er en kronisk hudsygdom med udslæt i ansigtets midterparti, dvs. panden, næsen, kinderne og hagen med rødmen, knopper og væskefyldte blærer (sidstnævnte er sterile, dvs. de indeholder ikke bakterier).


Symptomer

Rosacea minder om akne, men adskiller sig på flere vigtige punkter fra akne. Både ved akne og rosacea har man røde knopper og sommetider endog væskefyldte blærer. Ved rosacea kommer der ingen hudorme, som man ofte ser ved akne. Desuden rammes ansigtets midterparti i første omgang ved rosacea (omkring og på næsen), mens akne normalt forekommer i hele ansigtet og ofte også på bryst og ryg.

Rosacea forekommer oftest senere end akne, som optræder fra puberteten og i teenageårene, selv om akne også kan fortsætte til 30-40-års-alderen. Normalt begynder rosacea i 30-40-års-alderen og sjældent før 20-års-alderen. Rosacea optræder tilbagevendende i perioder. En del patienter er helt symptomfri mellem de aktive perioder, mens andre har flere eller færre symptomer.

 
   Udskriv brochure
 
   
     
 
Broschyr
 
 




Oprindelse

Sol og kroniske solskader er blandt årsagerne til rosacea. Sollys er en af de såkaldte udløsende faktorer, som kan få sygdommen til at bryde ud. Personer med lys hud har størst risiko for at få rosacea. Rosacea kan være arvelig. Hos mange mennesker kan forskellige faktorer, som øger blodgennemstrømningen til ansigtshuden, fremkalde en forværring. Det er f.eks. stærkt krydret mad, varme drikke, sol, varme, kulde, irriterende kemikalier (sommetider endda almindelig hudcreme), alkohol og stress. Det er påvist, at stærke kortisoncremer anvendt i ansigtet kan fremkalde rosacea. Receptfri hydrokortison er dog oftest ”ufarligt”. Man skal naturligvis forsøge at undgå disse faktorer, men man kan normalt ikke fastslå, hvad der udløser symptomerne.


Hvad kan jeg selv gøre?

Der findes ingen speciel kost mod rosacea, men undgå ting, som kan få huden til at blive varm og rød.

Som ved de fleste hudsygdomme oplever mange en bedring ved ophold i solen – man bør dog ikke opholde sig i solen uden solbeskyttelse. Man skal helst undgå at solbade.
Dækkende kosmetikprodukter til at skjule rødmen og udslæt findes i handlen.

Der findes ingen gode receptfrie midler mod rosacea, så hvis du er bange for, at du har rosacea, skal du kontakte lægen for at få hjælp til behandling.

Oplysningerne på denne side er gennemlæst af hudlæge Birgitta Wilson Claréus.

Oplysningerne på siden kan ikke gøre det ud for en konsultation hos lægen. Hvis du har symptomer, som beskrives på vores hjemmeside, skal du kontakte lægen for at få stillet en diagnose og blive korrekt behandlet.