Galderma


 
Basiron.com Restylane.com Dermaquest.com


Akne rammer ca. 80 % af alle unge i puberteten. Selvom akne ikke er en livstruende sygdom, kan den i høj grad påvirke patientens livskvalitet og selvværd. Akne kan behandles på mange forskellige måder.

Grundtanken i al aknebehandling går ud på at påvirke flest mulige af de fire faktorer, som bidrager til udviklingen af akne: øget talgproduktion, ændret vækst og modning af keratinocytterne i talgkirtlens munding, udvikling af Propionibacterium acnes (P.acnes) samt en inflammatorisk reaktion i huden. Den bedste virkning opnås ved at kombinere to eller flere aknelægemidler med forskellig effekt.

For at gøre det lettere at vælge mellem alle tilgængelige aknebehandlinger findes der internationale retningslinjer "Management of Acne"1, som er publiceret i Journal of the American Academy of Dermatology.


I Management of Acne anbefales blandt andet følgende:



En lokal retinoid med eller uden benzoylperoxid som vedligeholdelsesbehandling til forebyggelse af ny akne.*

* Førstevalg i behandling af akne iht. Global Alliance "Acne treatment algorithm". H Gollnick, W J Cunliffe, D Berson, B Dreno, J J Leyden et al. Management of Acne. A Report From a Global Alliance to Improve Outcomes in Acne. Supplement to J Am Acad Dermatol. Vol 49 No 1, 2003



Galderma har fire præparater til behandling af akne, som alle anbefales i behandlingsretningslinjerne i "Management of Acne".


Basiron® (benzoylperoxid) - patientens første valg

Basiron® (benzoylperoxid) er et grundigt afprøvet stof til behandling af mild til moderat akne og anbefales af den svenske lægemiddelstyrelse2. Basiron® er derfor et godt førstevalg for patienten og kan købes receptfrit på apoteket. Basiron® giver i kombination med andre aknemidler en øget effekt og mindsker risikoen for udvikling af resistens ved samtidig behandling med antibiotika. Benzoylperoxid anbefales derfor som del af behandlingen, også i alvorlige tilfælde af akne.1


Epiduo® (adapalen/benzoylperoxid) - antibiotikafri kombinationsbehandling

En lokal retinoid bør altid udgøre hjørnestenen i al aknebehandling. Ved at kombinere adapalen og benzoylperoxid i Epiduo® påvirker man flere af de faktorer, som forårsager udviklingen af akne, og mulighederne for et godt behandlingsresultat øges.1 Adapalen har effekt på mikrokomedoner, komedoner og inflammatoriske læsioner. Epiduo® normaliserer keratinocytternes modning i talgkirtlerne og modvirker således fremkomsten af ny akne. Denne antiinflammatoriske effekt betyder desuden, at eksisterende akne heler op.

Benzoylperoxid i Epiduo mindsker risikoen for udvikling af resistens og bør derfor gives ved oral antibiotikabehandling, som varer længere end tre måneder.3 Epiduo kan også anvendes som vedligeholdelsesbehandling for at forebygge ny akne.4


Tetralysal® (lymecyklin) - ved inflammatorisk akne

Ved udtalt inflammatorisk akne er det nødvendigt at behandle med oralt antibiotikum. Antibiotika har en antibakteriel og en antiinflammatorisk effekt.1 På grund af risikoen for udvikling af bakteriel resistens bør man aldrig behandle udelukkende med et antibiotikum uden at kombinere behandlingen med ekstempelvis retinoid og/eller benzoylperoxid 3


Differin® (adapalen) - ved forstadie til akne (hudorme)

Adapalen er en andengenerations lokal retinoid, som gennem en mere selektiv virkning giver færre bivirkninger end tidligere retinoider. Lokale retinoider er hjørnestenen i al aknebehandling og anvendes med fordel i kombination med benzoylperoxid.1


Vedligeholdelsesbehandling

Så længe cellevæksten i talgkirtlerne er forstyrret, og der produceres talg i øgede mængder, er der risiko for udvikling af akne. For at undgå dette bør man efter gennemført aknebehandling give en vedligeholdelsesbehandling med eksempelvis Epiduo eller Differin.1 Adapalen forhindrer udviklingen af mikrokomedoner, som er forstadiet til alle former for akne.

Behandlingen af akne bør foregå over en længere periode for at opnå et godt resultat. Komplians er et problem ved behandling af alle kroniske sygdomme, også akne. Det er derfor vigtigt at informere patienten om sygdommen og behandlingen af den.


Produktresumé Basiron® AC gel 5%
Produktresumé Basiron® AC gel 10%
Produktresumé Basiron® AC Wash 5%
Produktresumé Epiduo® 0,1% /2,5% gel
Produktresumé Tetralysal® 150 mg kapsler
Produktresumé Tetralysal® 300 mg kapsler
Produktresumé Redap® 0,1 % gel
Produktresumé Redap® 0,1 % creme


1) Gollnick H, Cunliffe W, Berson D, Dréno B, Leyden J J et al. Management of Acne. A Report From a Global Alliance to Improve Outcomes in Acne. Supplement to J Am Acad Dermatol. Vol 49 No 1, 2003.

2) Behandlingsrekommendationer vid akne. Information från Läkemedelsverket. 1996;7(2):15-20.

3) Dréno B, Bettoli V, Ochsendorf F, Layton A, Mobacken H et al. European recommendations on the use of oral antibiotics for acne. European Journal of Dermatology, November 2004.

4) Pariser DM, et al. J Drugs Dermatol. 2007;6(9):898-904


Oplysningerne på denne side er gennemlæst af hudlæge Birgitta Wilson Claréus.