Galderma


 
Basiron.com Restylane.com Dermaquest.com

Hjem > Vores områder for professionelt personale > Æstetisk dermatologi



Når du ler, rynker panden, koncentrerer dig eller misser med øjnene, trækker ansigts-musklerne sig sammen, hvilket medfører, at der bliver dannet rynker og linjer. Når man ældes, mister huden sin elasticitet, og disse linjer kan blive dybere og blive permanent "indgraveret" i ansigtet. Rynker mellem øjenbrynene kan blive særlig tydelige, og dette kan få dig til at se vred eller bekymret ud, selv om du ikke er det.


Der findes forskellige behandlinger mod rynker i ansigtet

Rynker har hovedsageligt sit udspring i ansigtets mimik, tab og omfordeling af volumen i ansigtet, samt forandringer i huden pga. sol og alder. Forskellige behandlinger findes til forskellige typer af rynker og behandlingerne kan kombineres. Botulinumtoksin type A er sædvanligvis basisbehandling af rynker. Ved behov kan botulinumtoksin type A med fordel kombineres med andre behandlinger som f.eks. fillers, laser, kemisk peeling eller kirurgi. Hvilken behandling eller kombination af behandlinger, der er bedst for dig beror på hvilket resultat du ønsker.


Behandling med botulinumtoksin A

Botulinumtoksin A er et naturligt forekommende bakterieprotein. Meget små doser af dette stof indsprøjtes lige under huden ind i de muskler, der skal behandles for at reducere rynkerne. Det blokerer nerveimpulsen specifikt, hvilket får de muskler, der skaber de overdrevne sammentrækninger, der forårsager rynkerne, til at slappe af. Andre nervefunktioner - som for eksempel hudens følsomhed over for berøring - påvirkes ikke.

Azzalure® (botulinumtoksin type A)



Hyaluronsyrefiller

Hyaluronsyrefiller er en gelsubstans baseret på et naturligt forekommende stof I huden. Hyaleronsyrefiller er beregnet til injektioner i huden, som påvirker volumen og udglatter rynker.

De fleste behandlinger udføres i ansigtshuden, hvor produktet kan placeres i forskellige hudniveauer, alt efter hvilke resultat der ønskes.

Galderma markedsfører en serie af fillers med forskellig fasthed og konsistens under navnet Restylane®*. Q-Med er en del af Galderma siden marts 2011

www.restylane.com





 

Kontakt os for mere information om Azzalure og Restylane:

Navn:

E-post:

Spørgsmål: